Det var med stor interesse jeg skænkede morgenkaffen og slog op i JP tillægget “selvstændig”. For hvor er det fedt at læse om andre selvstændige og blive inspireret. Jeg elsker bare iværksætterportrætter. Men….
Hvorfor er det at det altid er unge skoleelever eller studerende som portrætteres eller sætter dagsordenen på f.eks. Amino? Al ære og respekt til unge iværksættere. Gid Danmark formår at få flere af dem. Hvor er de seje og jeg tror på at fremtidens velfærd skal skabes af unge selvstændige der formår at bidrage til Danmarks økonomi og vækst.
Men jeg tror så sandelig også på at der er brug for voksne iværksættere. Voksne mennesker med familie og børn der skal have Eccostøvler og Reimaflyverdragter. Voksne med huslån og gigantiske institutionsregninger. Voksne som beslutter sig for at sige deres job op og for egen regning starte en virksomhed op uden sikkerhedsnet og offentlig forsørgelse.
Så kære medier (og os selv). Lad også de voksne være vores rollemodeller. Det dur ikke at det er de unge på SU eller dem på barsel eller supplerende dagpenge som vi spejler os i. Lad os i stedet blive inspireret af alle de voksne mennesker der med succes formår at skabe sunde virksomheder og tjene penge til sig selv og Danmark.
Halleluja!
Hej Louise. Måske det var noget for dig at dukke på til Iværksætter DNA 2011 – her hylder vi iværksættere i alle aldre, former og faconer
http://www.idna2011.dk
Enig… der kan være tilfælde hvor alder kan gøre en succes eller springet fra ansat til iværksætter specielt interessant, men ellers mener jeg grundlæggende at vi fejler hvis vi måler succes i forhold til alder.
Tak for din kommentar Steen. Og velkommen på bloggen. Jeg kan godt se at mit indlæg mangler lidt nuancer for det har faktisk intet med alder at gøre. Det jeg i virkeligheden mener er at det ville være fint om de iværksættere der bliver brugt som rollemodeller ikke har SU som deres primære indtægtskilde.
Hvor befriende, at du kommer med den kommentar. Jeg er en af de der såkaldt voksne iværksættere, som skal finde ud af både at få skabt omsætning til at dække dagplejeudgifter, afdrag på to biler, huslån og alt det andet, livet som småbørnsfamilie fører med sig – udover at jeg egentligt også gerne vil kunne trække en fornuftig løn ud til mig selv.
Det kræver en indsats. Virkelig.
Og der skal ofte være is i maven og stor tro på, at de beslutninger, man træffer, er de rigtige. For det har økonomiske konsekvenser, som ikke kan opvejes af en SU, der ryger ind på kontoen også.
Nå men som en kommentator skriver, så bør vi nok mere måle os på succes frem for alder. Men alligevel … befriende dejligt, at du satte ord på noget, jeg ofte har tænkt.