Louise Elgaard

Kundeservice – den lille forskel mellem god og dårlig

Jeg går meget op i kundeservice. Så er det sagt. Jeg orker ikke dårlig kundeservice og jeg er meget opmærksom på det. På den måde er jeg nok lidt forretningsskadet.

Se følgende “samtale” der fandt sted da jeg ville framelde mig reklame-sms’er fra en dansk webshop. Det skal lige siges at jeg ikke havde tilmeldt mig, men da mit nummer er rimeligt nyt vil jeg lade tvivlen komme dem til gode.

For at få sagen ud af verden med det samme valgte jeg den online chat fremfor e-mail hvor jeg skulle vente på et svar.


Chat started on 17 Jan 2011, 03:15 PM

(03:15:41) *** Louise joined the chat ***
(03:15:41) Louise: I sender mig reklame sms’er. Jeg har ikke tilmeldt mig. Vil i gerne holde op? Mit nummer er 29706626. Tak!
(03:15:55) *** Julie joined the chat ***
(03:15:58) Julie: Hej Louise
(03:16:20) Julie: Du har muligvis tilmeldt dig, da du lavede en ordre
(03:16:30) Julie: men hvis du sender en mail til shop@.dk
(03:16:38) Louise: jeg kender jer ikke og har ikke lavet en ordre
(03:16:40) Julie: Skal du nok blive slettet :)
(03:16:45) Louise: Tak!
(03:17:10) Louise: Hov, jeg vil ikke sende mail. Kan du ikke sørge for jeg bliver slettet?
(03:17:35) Julie: Dte akn jeg desværre ikke, jeg skal have en mail med dit mobilnummer
(03:18:00) Louise: 29706626. Tak!
(03:19:05) Julie: Jeg skal som sagt have en mail, jeg kan ikke gøre det her :)
(03:21:09) Louise: synes du det er god service at sende spam sms’er og derefter gøre det besværligt at framelde sig når man henvender sig venligt til jer?
(03:22:21) Julie: Jeg gør det skam ikke besværligt, jeg har bare ikke mulighed for at gøre det
(03:22:55) Louise: ok. vil du lukke samtalen? Så kan jeg sende den videre på mail og forhåbentlig blive frameldt jeres sms’er.
(03:23:55) Julie: Hvis du sender en mail garanterer jeg at du bliver slettet med det samme
(03:28:10) *** Julie left the chat ***
(03:28:18) *** Louise left the chat ***

Kære Julie. Det her er ikke god kundeservice! Det kan godt være at Julie ikke kan framelde mig, men butikkens interne organisation er ikke mit problem. Julie har allerede de informationer der skal til for at hun kan sende den mail som de internt kræver for at kunne løse mit problem.

Men sådan gik det ikke. Jeg fik en dårlig oplevelse med kundeservice. Måtte selv (lettere ophidset) sende en mail med samme indhold som i chatten. Og fik med det samme følgende positive svar.

Hej Louise

Tak for din mail

Det beklager vi mange gange, det burde ikke kunne ske, uden at du har tilmeldt dig

Jeg sørger for at du bliver slettet med det samme :)

Sig endelig til hvis der er andet jeg kan hjælpe dig med

Kan du have en rigtig god dag :)

Med venlig hilsen / Best regards

Kristian XXXXXX
Tlf: xx xx 62 00

Halløj. Det var jo det jeg bad om. Tænk hvis Julie bare havde sendt mailen til Kristian og havde afsluttet sagen. Det var så tæt på at det var god kundeservice, men det endte bare så langt fra. Havde Julie arbejdet for mig ville samtalen have set sådan ud.

(03:15:41) *** Louise joined the chat ***
(03:15:41) Louise: I sender mig reklame sms’er. Jeg har ikke tilmeldt mig. Vil i gerne holde op? Mit nummer er 29706626. Tak!
(03:15:55) *** Julie joined the chat ***
(03:15:58) Julie: Hej Louise
(03:16:20) Julie: Det beklager jeg – det burde ikke kunne ske. Du har muligvis tilmeldt dig, da du lavede en ordre?
(03:16:30) Julie: Jeg vil sørge for at du bliver frameldt med det samme. Vil du lige bekræfte at nummeret er 29706626?
(03:16:38) Louise: det er korrekt
(03:16:40) Julie: Du bliver slettet :) Jeg beklager fejlen
(03:16:45) Louise: Tak!
(03:17:10) Julie: Er der andet jeg kan hjælpe med?
(03:18:00) Louise: Nej det er fint. Tak!
(03:28:10) *** Louise left the chat ***
(03:28:18) *** Julie left the chat ***

Hvis du deler med andre er du sød...

Share to Facebook
Share to Google Plus
Tagged on:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>